Iværksætter

Det rigtige valg af tilskud til iværksætteren

Office room
admin / November 16, 2017

Det danske landskab af virksomheder vokser som aldrig før. Derfor er det en udfordring som iværksætter at gennemføre sin idé og få den frem i det danske søgelys. Eftersom det ikke er ligetil at få en virksomhed på benene grundet det overfyldte landskab, kan det blive en dyr omgang, set med økonomiske øjne. Derfor er det en oplagt idé at søge tilskud og hjælp, så virksomheden ikke går nedenom og hjem, før den overhovedet er kommet på benene. Der findes en del muligheder inden for tilskud, og i denne artikel vil du blive præsenteret for et par af disse muligheder.

Opfyld listen med krav

Som nævnt er der en bred vifte af muligheder, når det kommer til iværksættertilskud. Tilskud kan komme fra private investorer lige såvel som fra fonde eller via offentlige tilbud. En af disse typer tilbud vil med stor sandsynlighed passe bedre til din virksomhed end andre, men det finder du kun ud af ved at undersøge dem hver især grundigt.

De fleste af dem, der tilbyder et tilskud eller en investering, har en række krav, som din virksomhed skal opfylde for at blive taget op til overvejelse. Derfor er det en god ide at lede efter de tilskud, som målretter sig rimelig præcist til din virksomhed. Jo bedre din virksomhed opfylder kravene, jo større chance er der, for at det er dig, der løber med tilskuddet.

Selvom der findes rigtig mange nyopstartede virksomheder, er det ikke alle, der er konkret specificerede endnu, og dem, der ikke er det, vil få sværere ved at blive tildelt tilskuddene, da der er flest, der søger om de tilskud, hvor der ikke bliver stillet for mange krav.

Investeringer fra Vækstfonden

Hvis din virksomhed har potentiale til at opnå betydelig vækst på internationalt plan, er der en mulighed for, at du kan opnå investeringer fra Vækstfonden. Investeringen kommer fra den del, der hedder VF Venture, og de investerer som regel i virksomheder, der lægger fokus på it, medico-teknik, clean tech og industriel teknologi. De kan bidrage med alt mellem 5 og 25 millioner, og hvilket beløb, netop din virksomhed kan tilegne sig, afhænger af din virksomheds potentiale.

Eftersom det fra Vækstfondens side er en investering, stiller de en række krav for at sikre sig selv. Din virksomhed skal blandt andet allerede være etableret på et globalt marked, og så skal I enten have et produkt klar, eller produktet skal være i den afsluttende fase. Alt i alt skal din virksomhed være forholdsvis stabil.

Måden, hvorpå du ansøger til denne investering, er igennem en tilsending af din virksomheds forretningsplan til Vækstfonden.

Horizon2020

Horizon2020 er et projekt, der uddeler en række tilskud til forskellige grene af forskning og virksomheder. Det tilskud, der er tale om her, tildeles de små og mellemstore virksomheder. Tilskuddet gives for, at din virksomhed kan afprøve og undersøge eventuelt kommercielt potentiale, udviklingsmuligheder og andre lignende områder.

For at få mere af vide om projektet, og hvordan du søger dette tilskud, skal du kontakte EuroCenter, som ydermere gør deres bedste for at udruste dig til at søge om tilskuddet.

Til test og udvikling af innovative produkter

Det sidste tilskud, der vil blive nævnt i denne artikel, er fra Markedsmodningsfonden. Støtten går til testning af en prototype eller om et koncept fungerer i et realistisk miljø hos potentielle fremtidige kunder. Formålet med dette tilskud er at undersøge det kommercielle potentiale på et realistisk marked.

Den ansøgning, som du på vegne af din virksomhed sender, vil blandt andet blive vurderet ud fra dens nyhedsværdi og vækst- og beskæftigelseseffekter, samt tre andre kriterier. Hvordan du søger kan du finde ud af via Markedsmodningsfondens hjemmeside.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *