Iværksætter

Forfølg iværksætterdrømmen

entrepreneur desk
admin / October 16, 2017

Har du længe gået med en god ide, men har ikke helt mod på at sætte den i verden? Så er det bare med at komme ud over stepperne, der findes nemlig masser af tilbud, som kan hjælpe din iværksætter drøm på vej.

Rådfør dig

Før du præsenterer din ide for venner, familie eller potentielle investorer, er det vigtigt, at du har gjort dig mange tanker om produktet. Findes produktet eller ydelsen i forvejen? Er der et marked for det? Hvad er lovgivningen? Og mange andre spørgsmål. Disse grundlæggende trin skal være taget i betragtning, inden du foretager dig ret meget andet. Synes det uoverskueligt, er der heldigvis mange kommunale tilbud, som du kan benytte dig af. De fleste regioner har etableret iværksætterkontorer, som kan besvare alle dine spørgsmål – kvit og frit. De kan rådgive dig om alt fra helt store til helt små spørgsmål. Det er derfor en rigtig god idé at kontakte sådan en instans. Det er desuden værd at nævne, at alle henvendelser behandles fortroligt, så du kan roligt vide din gode ide sikker.

Tal med andre iværksættere

De bedste råd, man kan finde, er ofte fra dem, der har lært af sine fejl. Så slipper du nemlig for selv at begå dem. Det er ikke alt, som ovenstående tilbud kan give svar på. Har du spørgsmål eller overvejelser, som ikke umiddelbart kan besvares af ansatte ved kommunen, så opsøg andre iværksættere. Der findes mange debatsider og forummer på nettet, hvor andre ligesindede løbende har debatter om deres fælles passion: iværksætteri. Finder du ikke svar på dine spørgsmål i debatten, så tøv ikke med selv at spørge. Ingen spørgsmål er for dumme. Alle, som deltager i debatten, har på den ene eller anden måde haft berøring med de udfordringer, du måske oplever. Deres svar kan derfor være guld værd i din vej mod at blive iværksætter.

Sæt det rigtige hold

Når man starter en ny virksomhed, kan det sjældent gøres alene. Du vil hurtigt opleve, hvis du har succes, at du har brug for en hjælpende hånd. Det kan også være, at I har været flere om at få ideen. I begge tilfælde er det utroligt vigtigt, at du omgiver dig med folk, du kan stole på og har tiltro til. En startup-virksomhed kræver blod, sved og tårer. Du vil opleve, at du i perioder føler, at du ikke beskæftiger dig med andet. Familie, venner, fritidsaktiviteter bliver alt sammen sideordnet. Hvis man vil gå hundrede procent med sin idé, skal man også være villig til at ofre tid på det. Mange oplever at ville gøre det hele selv, for så ved man, at det er gjort ordentligt. Men det kan ikke altid lade sig gøre. Og her er det altså enormt vigtigt, at du kan stole på dit hold. Du skal have tiltro til, at de løser opgaven, lige så godt som du kan. Det kan du sikre ved fra start at gøre dine forventninger og ambitioner klart for de, som er tættest på dig i virksomheden.

Det er altså på med arbejdshandskerne. Hvis din idé er god nok, og du rådfører dig fornuftigt, er du stensikkert på rette vej til et succesfuldt iværksættereventyr.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *